I terapien møder jeg dig med nysgerrighed, nærvær og ligeværdighed. Sammen undersøger vi det, der fylder i dit liv – hvad enten det handler om relationer, livsforandringer, mønstre, følelser eller noget andet, du ønsker at forstå bedre.
Jeg er optaget af at forstå dig som et helt menneske – med dine erfaringer, relationer, følelser, tanker og kropslige reaktioner. Vores måde at være i verden på formes gennem livet, og sammen undersøger vi de mønstre og strategier, der har hjulpet dig, men som måske ikke længere føles hjælpsomme.
Min tilgang er integrativ og bygger blandt andet på tilknytningsteori, neuroaffektive perspektiver samt emotionsfokuserede, eksistentielle og kropslige tilgange. Det betyder, at jeg inddrager forskellige forståelser af mennesket og tilpasser terapien til dig, din historie og det, du kommer med.
Min mangeårige erfaring med mennesker i forskellige livssituationer er en vigtig del af den måde, jeg møder mennesker på. Gennem mit arbejde med børn, unge, voksne, familier og fagprofessionelle har jeg fået en nuanceret forståelse for, hvordan vi formes af vores relationer, erfaringer og livsvilkår. I terapirummet tager jeg derfor udgangspunkt i det enkelte menneskes historie og den sammenhæng, som livet leves i.
Vi arbejder med både tanker, følelser og kroppen, så det terapeutiske arbejde ikke kun handler om at forstå med hovedet, men også om at komme tættere på det, du oplever. Gennem nænsom opmærksomhed kan der opstå større klarhed, nye perspektiver og mulighed for forandring.
Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og respektfuld kontakt, hvor der er plads til det svære, det sårbare og det, der endnu ikke har fået ord. Terapien tilpasses dig og det sted, du står i dit liv.
Jeg tilbyder aktuelt individuelle samtaleforløb som en del af den afsluttende fase af min psykoterapeutuddannelse på Academy Copenhagen, som er godkendt af Dansk. Hvis du ønsker at vide mere om det faglige fundament for min tilgang, kan du læse mere om min uddannelse og metode her: Academy Copenhagen.
Forløbene foregår under løbende supervision og inden for de etiske rammer for psykoterapi. Samtalerne er naturligvis fortrolige, og jeg arbejder efter de faglige retningslinjer for psykoterapeutisk praksis.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere eller mærke efter, om et forløb med mig kunne være noget for dig.
